onsdag den 27. februar 2013

Nye tider

Nu er der kun 52 dage til jeg skal løbe 100 km..........

Og nu skal der trænes en masse udholdenhed, derfor vil jeg sætte mit løbeur anderledes op på mine lange ture.

Det gælder om at finde mit tempo hvor jeg føler mig rigtig godt tilpas, ikke noget med at løbe efter kilometertider, og antal kilometer, derfor vil uret fremover stå, så jeg kun kan følge min puls og træningens varighed, så kan jeg altid kigge kilometertider når jeg kommer hjem, det vigtigste er at have det behageligt igennem hele træningen uden at presse for hårdt...

Det kræver stor omstilling af mig. Jeg ved godt hvordan og hvor meget jeg kan presse mig selv tempomæssigt, men jeg er ikke helt sikker på hvor meget jeg kan når jeg tænker i distance.

Idag var turen en 20 km i roligt tempo, igen var det svært at holde tempoet helt nede, men mon ikke det giver sig selv når jeg kommer frem til weekendens lange tur ;)
Turen idag var 19,8 km med 5.03 i snit

Til gengæld er mit sind ved at indstille sig fint til de lange ture igen, igen føles 20 km som ingenting, nemt og masser af lyst til at løbe videre, og det er jo vigtigt at jeg får helt styr på mine tanker inden løbet, da meget af en 100 km foregår i hovedet ;)

søndag den 24. februar 2013

c2c Down the road

Opsummering uge 8 ;)

Øv en møg uge...kostplanen får da bare et stort minus i denne uge, jeg er vist trådt et skidt tilbage hvad den pokkers kost angår, jeg må virkelig tage mig sammen igen...arrgghh jeg synes det er så svært.

Til gengæld får træningen så dobbelt plus i denne uge ;)

http://www.youtube.com/watch?v=gpc3cCxWNkU den her i ørene og så Down the road ;)

Mandag:
13,6 km med 5.10 i snit Børges hurtigløbere hele vejen
Tirsdag:
1 time styrketræning + 1 times crosstrainer 9 km (belastning 7 )
Onsdag:
15,7 km med 4.09 i snit
Torsdag:
10,7 med 4.10 i snit (delt i to pga møde)
Fredag:
Fuldstændig fri
Lørdag:
1 times styrketræning + 1 times crosstrainer 11 km (belastning 6 )
Søndag:
40,6 km med 5.06 i snit (11 km sammen med en fra Børges hurtigløbere).

ialt fik jeg så 80 km i denne uge og tælles crosstraineren med er jeg lige over de 100 km i denne uge ;)

Ugens lange tur gik rigtig fint, først 11 km alene, hvor jeg løb lidt for hurtigt i forhold til min plan, derefter 11 km sammen med Børges Hurtigløbere, hvor tempoet selvfølgelig blev sat en del ned ;)
Da Børgeshurtig løbere slap, kunne jeg ryge tilbage på sporet, og holdt et fint stabilt tempo hjem.
Og total kontrol over Tålmodigheden, førhen havde jeg fortsat ud til marathon distancen, men idag beherskede jeg mig, og fik 40 total lækre km i benene

torsdag den 21. februar 2013

fart Igen

Endnu en dag med noget fart på, jeg skulle til møde i firmaet og det var super solskinsvejr så jeg besluttede at nappe en lille hurtig tur, det blev til 8,3 km med 4.14 i snit benene føltes noget bedre end igår men stadig lidt trætte, efter mødet løb jeg hjem 2,5 km i 4.04 i snit....dejligt

nu glæder jeg mig helt til weekenden, hvor jeg skal ud på en lang tur, og det bliver i helt roligt tempo ;)

onsdag den 20. februar 2013

pyha trætte ben

Idag skulle den have en over nakken, håbede lidt på en 1 times tur og så holde 15 km i timen, indså dog hurtigt at det var benene ikke til idag, de virkede MEGET  trætte og godt brugte af den sidste tids træning....Jeg lagde ud i højt tempo og løb de første 5 km på 19 min, hvorefter jeg måtte sætte tempoet ned næste 5 km blev løbet progressiv træning fra 5.00 i snit første km øget tempo trinvis til 4.02 sidste km. de sidste 5 km blev ligeledes løbet fra 4.31 første km trappede op til 4.04 sidste km af de 5...
Alt i alt 15.6 km med 4.09 i snit, men med trætte ben og høj puls, men det skal der jo også være plads til ;) og det blev da trods alt til 14.5 km i timen på denne tur....

Husk nu TÅLMODIGHED ...den er lige ved at smutte igen .....!!

tirsdag den 19. februar 2013

Hviledagen blev alligevel rimelig aktiv :)

Jeg tog Crosstraineren i 1 time (belastning 7) og så blev det til 1 times styrketræning, så nu sidder jeg med en dejlig fornemmelse af en god form for træthed i min krop.

Sidder og tænker på mit 100 km løb som jeg føler at jeg får forberedt mig 100 % til, tror det er første gang jeg har trænet så seriøst og målrettet, og jeg ærgrer mig over at jeg ikke har været mere seriøs omkring styrketræningen før nu, for jeg er i bedre form end jeg overhovedet har været før, selv om jeg stadig mangler km i benene...men det skal jeg nok nå, jeg har jo TÅLMODIGHED HEHE

mandag den 18. februar 2013

Ashmei Running Jacket

Idag blev der løbet helt roligt, 13,6 km med 5.10 i snit ;)
Det var løb med en fra børges hurtigløbere og han løb 12,5 km hvilket var udemærket for ham, han vil gerne prøve en 1/2 marathon i weekenden, så der bliver løbet helt langsomt, fint for mig ;)

Turen idag var helt rolig og det passede mig fint efter de 30 km igår, jeg skal jo passe på mig selv, der var intet at mærke efter igår, og benene kørte bare ;)

Et højdepunkt idag, var en udvidelse af min løbegarderobe :D ENDNU et lækkert stykke Ashmei fandt vej til mig, nemlige deres fede løbe jakke der er vindtæt og vandafvisende og selvfølgelig åndbar, den er bare SÅ lækker, tror sgu jeg kunne bruge alle mine sparepenge på Ashmei løbetøj, når først man har prøvet det, bliver man nærmest afhængig hehe

http://www.ashmei.com/shop/mens-performance-running-gear/jackets/details/2/1/jackets/mens/mens-ultimate-softshell-running-jacket

søndag den 17. februar 2013

Opsummering uge 7

Dagens træning var DEN MENTALE TUR ;o)

Det er vigtigt for mig allerede nu at indstille min hjerne til ikke at løbe for stærkt, jeg træner jo trods alt lange ture og ikke korte hurtige ture, men jeg har altid haft svært ved at holde mit tempo nede, og gerne løbet mig næsten helt ud, idag var planen at komme ud og hjem uden at være træt i kroppen og benene

En meget tidlig morgentur jeg stod op klokken 4.30 hoppede i løbetøjet, for at løbe kl. 5.00.
Jeg havde nøje planlagt hvor min tur skulle være, men jeg er desværre ikke god til at holde mine planer hehe. Men idag skulle det vise sig at der var overskud til at følge min plan.

Jeg havde inden jeg løb, sat mig for at jeg ville løbe 30 km, og dette skulle foregå i et roligt tempo, så planen lød på km tider på mellem 4.50 og 5.00 min pr km. Og jeg må sige at dette forløb fuldstændig efter planen, jeg løb 30 km med 4.52 i snit og jeg havde hurtigste km på 4.47 og langsomste på 4.57, så jeg har hele turen ligget inden for 10 sek, jeg er meget tilfreds med mig selv ;o) og der er ingen træthed overhovedet.

Jeg løb uden nogen form for væske eller anden energi på denne tur, da jeg lige ville se hvordan det ville gå, det gik fint men efter 2 timer og 10 min kunne jeg godt mærke at min krop begyndte at have lyst til at få tilført noget energi, så turen på 2 1/2 time passede jo perfekt.

UGE 7

Igen en dejlig uge, jeg har været oppe på 75 km igen i denne uge og det var endda med 3 "hviledage"

Mandag  15 km med 5.00 i snit Børges hurtigløbere
Tirsdag   Hviledag 30 min Crosstrainer og 1 times styrketræning
Onsdag   15,5 km med 4.14 i snit
Torsdag  14,3 km med 4.55 i snit Børges hurtigløbere ;)
Fredag    Hviledag Crosstrainer 45 min og 1 times styrketræning
Lørdag    6 timers Kettlebell kursus
Søndag   30 km med 4,52 i snit (håber på en smule styrketræning senere idag ;o))

Det fysikse og det mentale er ved at være på det stade hvor det skal være lige nu, det er lidt noget skidt med min kost, den har fået et hak tilbage....Jeg bliver nød til at tage mig sammen igen, jeg ved jeg kan ;o)

Fik jeg fortalt at tilmeldingen til Copenhagen ultramarathon 100 km distancen er røget afsted...så nu glæder det ;o)



lørdag den 16. februar 2013

Hold da op ....

Sikke en fed dag, med masser af inspiration til brug af kettlebells...og jeg føler mig godt brugt lige nu ;) og det er i hele kroppen

6 timers kursus, der virkelig kunne bruges til noget, nu skal jeg forbedre min teknik og så skal der bare trænes, måske et par kettlebells mere til huset, da det jo viser sig man godt kan gå lidt op i kg hehe....

Imorgen meget tidligt står den på lang løbetur...glæder mig....

Running, kettlebells and crosstrainer is power to the muscles, air to the lungs, and sugar for the brain

fredag den 15. februar 2013

Idag var der ingen løb, til gengæld er der blevet trænet igennem herhjemme på Crosstraineren, 45 min med sej belastning. Jeg kommer til at undersøge hvordan Crosstrainer er i forhold til løb, det er som at løbe med 10-12 kg på ryggen, sådan føles det ihvertfald i benene, og alligevel uden at man er helt kvæstet bagefter, føler ihvertfald det er rigtig god træning.

Ud over Crosstraineren, blev det til rigtig meget styrkeøvleser idag, så alt i alt en god træningsdag......

Desværre skrider maden en smule idag, nu glæder jeg mig til Kettlebelll kursus imorgen og håber at kommer hjem med masser af god instruktion og inspiration til kettlebells ;o)

Kan endda se at der er flere der nu begynde at følge min blog, håber folk får noget ud af det, og er der noget der mangler skal I bare kontakte mig, jeg er jo stadig meget ny i det her blog-noget ;o)

torsdag den 14. februar 2013

Så er der lavet en tilmeldning til Copenhagen ultramarathon 100 km i Vallensbæk, datoen er den 20 April, så det er bare med at blive klar ;)
Det bliver alt for spændende.

Idag havde jeg 14,5 km helt roligt, løb med lige under 5 min i snit hvilket jo er helt perfekt, tålmodighed og Børges hurtigløbere gjorde idag at tempoet blev holdt nede.
Der var ihvertfald ingen trætte ben idag jeg kom hjem ;)

Nu skal jeg snart ud på en længere tur i langsomt tempo, måske i weekenden, men nu må vi se, da konen og jeg her på Lørdag skal på et 6 timers kettlebell kursus, så vi kan få mere inspiration til øvelser og sikre os de bliver lavet rigtigt...

onsdag den 13. februar 2013

stærke ben igen

Der sker virkelig fremgang igen, og det er med lynets fart ;o)

Kan rigtig mærke at mine ben er helt ok, og en kombination af rigtig kost og den varieret træning synes at kunne mærkes. Måske er det bare oppe i mit hoved det sker men der er ingen tvivl om at 8 kg. lettere selvfølgelig har en betydning. vægten stagnere i øjeblikket, spiser nok en lille smule for meget, men dette er uden betydning, da jeg ved jeg kan smidet et hurtigt kg op mod et løb, for så at fylde godt med væske på ;). Desuden har jeg fået besked på at jeg ikke behøver/ SKAL tabe mere vægt nu ;o))

Styrketræningen herhjemme tror jeg bestemt også har en effekt. Det jeg mangler nu er selvfølgelig udholdenhed som nu skal opbygges og de næste måneder

Idag var jeg ude på en 15 km, hvor jeg startede med 5 hurtige km med 4.07 i snit, min plan var så at gå ned til moderat fart (4.30 i snit) det sidste stykke, det holdt så kun 3 km (TÅLMODIGHED FOR POKKER :D ) derefter begyndte jeg at sætte tempoet op igen, til lige omkring 4.20 i snit for at slutte af de sidste 3 km i 4.15, 4.06 og 4.00 til sidst. Det fede var at jeg følte overskud hele vejen,, selv ved de sidste km på 4.15 og 4.06 følte jeg at der var fuld kontrol og slet ikke presset helt ud.

Nu kræver det bare at jeg stadig holder lidt igen, skal ikke skades ved at træne for hårdt, derfor er jeg faktisk blevet ret glad for løbeturene med Børges Hurtigløbere, da de ture automatisk holde mit tempo nede.

søndag den 10. februar 2013

Opsummering uge 6

Så gik uge 6 i 2013.

Det var så den første sådan "rigtige" uge i det nye år, en uge hvor jeg fik løbet de km jeg gerne ville og en uge uden at mærke noget til mine ben. Nu kan jeg begynde at skrive mere om min træning her på bloggen.

Det blev også en uge hvor jeg fik lavet mit løbeur som virkelig har drillet her det sidste lange stykke tid, det viste sig at det skulle tømmes for data, og opdateres, hvilket de hjalp mig med inde i Marathonsport. Så nu virker det igen og jeg har nu igen mulighed for at følge bedre med i min træning.
Jeg havde lige været i Marathonsport og dagen efter fik jeg en mail hvor der stod de fortsatte deres udsalg med yderligere nedsættelse af deres løbesko, så jeg måtte afsted igen, og med et supertilbud kunne jeg ikke lade være med at købe hele 3 par nye løbesko, skønt nu er der til et stykke tid ;o)

ugen ser ud som følger:

Mandag:
Løb med Børges hurtigløbere, hvor jeg bruger turen derud og hjem igen til lidt speed ;o)
3 km med 3.58 i snit
7 km med 5.12 i snit (Børges hurtigløbere)
2,5 km med  4.06 i snit

Tirsdag:
Spinning og en smule Styrketræning (ikke meget)

Onsdag:
19 km med 4.41 i snit

Torsdag:
20 min. på Crosstrainer og en smule styrketræning
2,5 km med 4.20 i snit
7 km med 5.02 i snit (børges hurtigløbere)
2,5 km med 4.21 i snit

Fredag:
30 min Crosstrainer og en smule Styrketræning

Lørdag:
20 km med 4.42 i snit

Søndag:
Styrketræning overkrop
10,5 km med 4.03 i snit (test af nye sko og stadig overskud til at kontrolere min hastighed til sidst)

En rigtig god uge, hvor jeg fik løbet 74 km ialt ;o)
Jeg løber faktisk lidt for hurtigt endnu, ville gerne holde tempo nede for så at træne min hastighed når jeg kommer tættere på min 100 km i Vallensbæk, igen har jeg en smule svært ved tålmodighed ;o)




lørdag den 9. februar 2013

Gå aldrig ned på udstyr

Fantastisk uge i denne uge...

Kan rigtig mærke at det går fremad nu, nu skal der bare trænes km i benene. første uge hvor jeg har trænet km i lang tid ;). Har løbet et par halvlange ture i denne uge (20 km) men i helt roligt tempo, bare for at få nogle km, så kan jeg træne speed senere. foreløbig går det rigtig godt med benene, hvilket er det vigtigste jeg er i denne uge allerede over 60 km og jeg bliver simpelthen nød til at løbe en lille tur imorgen...

Udsalget er jo ikke helt slut, og fik set at der var udsalg i marathonsport...2 par løbesko for 1000 kr, det må jo siges at være en god pris. Bilen måtte en tur til København, så jeg kunne få nogle nye løbesko.

Det blev så til 3 par sko ;) kunne ikke lade være...2 par trænings asfalt racere og et par "midtfods sko" som jeg vil afprøve.

Et par New balance 1080 V2 super lækker træningssko som jeg har løbet i før bare i V1

Et par Asics DS skyspeed lidt lettere end New Balance med stadig træningssko

Et par Brooks Pure Connect, sko lavet til at lande mere på midtfod frem for hælen, skoen sidder bare super godt og føles spændende at have på. derfor kunne jeg ikke lade være med at købe den til afprøvning.

Så nu skal jeg da helt sikkert ud og prøvet et par sko imorgen ;o))


mandag den 4. februar 2013

Det er SÅ skønt at kunne løbe lidt igen ;)

idag skulle jeg ud og løbe med børges hurtigløbere, så inden det tester jeg lige mine ben lidt.

3 km med 3.58 i snit benene føles gode, føler mig let ;)
7 km med 5.12 i snit de bliver sgu i bedre og bedre form hehe
2.5 km med 4.06 i snit fantastisk

dejligt der er lidt fart i benene endnu, men ikke på de lange endnu...tålmodighed ;o))

søndag den 3. februar 2013

Opsummering uge 5

Ja så køre det igen ;)

Februar er startet, og jeg har været ude på et par test ture, Fredag 11,5 km og Lørdag 15 km, benene føles gode igen men de mangler selvfølgelig en del lige nu, men det skal nok komme i løbet af Februar.

Jeg fik i denne uge, en lang ærmet løbetrøje fra Ashmei, og jeg må sige det er fantastisk tøj at løbe i, det er absolut noget jeg skal have mere af

Idag har den stået på hviledag, men det er mere for at bearbejde min tålmodighed, det er underligt ikke at løbe når man føler kroppen, bare har en masse energi der skal ud, og man ikke bare suser afsted på en løbetur. MEN så skal der løbes imorgen...wuuhuu

Jeg SKAL lære at styre mit tempo på mine træningsture, løber for stærkt, når nu det er de helt lange distancer jeg vil kæmpe med

På Onsdag ankommer der en crosstrainer, så er der endnu en mulighed i huset for at forbrænde lidt ;)

fredag den 1. februar 2013

Januar 2013

Så gik første måned i det nye år.

En måned med udfordringer med hensyn til min tålmodighed ;)

7,2 kg. mindre af Grundsøe her efter den første måned, hvilket må siges at være rigtig godt, nu skal det sidste lige af og så skal der arbejdes på fedtprocenten ;)

Jeg har jo haft lidt drillerier med mine ben, den første måned, så jeg har trænet hårdt med spinning og styrketræning, lidt har jeg da også fået løbet (ca. 140 km) dog ikke i nærheden af hvad jeg plejer, men det gør intet jeg føler mig stærk og den rigtig træning kan nu gå igang, se frem mod masser af gode km i februar måned, og gerne med lidt mere alternative trænings metoder.

Jeg testede min ben lidt i aftes og det var rigtig positivt, så nu går det fremad, forløber denne måned godt skal der tilmeldes årets første store løb sidst på måneden...

Sundhedsbølgen ruller herhjemme og den sunde mad er blevet omdrejningspunkt, og faktisk har vi aldrig hygget os så meget herhjemme, når det drejede sig om madlavningen, pludselig er det sjovt og spændende og samtidig bliver der experimenteret og afprøvet madvare vi aldrig før har benyttet...

Nu tages der hul på Februar...der gives gas men husker stadig

TÅLMODIGHED  ;)