Løbsberetninger

Firkløvermarathon 29/4 2012

Jeg har løbet flere marathons, men dette blev lidt specielt for mig. Først fordi jeg slog min gamle PR som jeg faktisk havde opgivet at slå, da jeg jo træner efter længere distancer og ikke hurtighed ;)

Jeg stillede op fordi jeg fandt ud af at der var et marathon her i hjembyen, og jeg gerne ville ud på en længere tur, og forventningen var jeg ville løbe på en tid omkring 3.15.00 da jeg ikke mente min form rakte til mere, dette skulle vise sig at være helt forkert, der var masser af god form.

Jeg stillede op ved startlinien, sammen med ca 30 marathonløbere og 33 halvmarathonløbere, stemningen og vejret var fantastisk og arrangørene havde virkelig formået at skabe en rigtig hyggelig stemning. Løbet var et rundeløb 8 runder af ca 5 km ;) rundt om Susåen, og forbi Herlufholm kostskole, en rigtig flot tur, og en tur jeg har løbet et utal af gange på mine træningsture, så jeg kendte ruten rigtig godt.

Jeg lagde hurtigt ud, lidt for hurtigt, da jeg fandt ud af jeg lå og legede med de hurtigste halvmarathonløbere, de første runder fløj afsted og jeg løb hele tiden og sagde til mig selv at jeg skulle holde tempoet nede, men jo længere løbet skred frem, jo mere blev jeg klar over at formen var god. NU var halvmarathonerne løbet fra og jeg kunne se at jeg lå godt stykke foran de næste marathonløbere, og jeg satte tempoet en lille smule ned, men kun ca en omgang, så var tempoet oppe igen.

Der var masser af friske tilråb fra hjælperne og både min kone og min lille datter gik rundt på ruten og dem mødte jeg jo masser af gange hvilket også giver lidt extra fart ;) Og ved ca 35 km kunne jeg se at hvis jeg kunne holde tempoet, ville chancen for at slå min PR på 3.02 være stor, hvilket gjorde at jeg satte tempoet en lille smule op og ved 40 km kunne jeg se at jeg endda havde mulighed for at komme under 3 timer. Jeg masede alt hvad jeg kunne om kom helt alene ind på stadion til det sidste stræk frem mod mållinien, jeg knoklede på men da jeg kommer rundt i det sidste sving på atletikbanen, og kigger ned på mållinien og uret, ser jeg uret tikke over de 3 timer, men kæmper mig i mål på 3.00.07.

Jeg var lykkelig, havde slået min rekord, i et perfekt løb hvor jeg havde det rigtig godt hele vejen og med første halvmarathon på 1.30.03 og anden halvmarathon på 1.30.04....bedre kunne det vist ikke gøres ;) Og at jeg så endda prøver at vinde et Marathon, det havde jeg nu aldrig troet, det var et lille marathon men jeg vandt ;)

 

 

 

Puma 24Run i Holte i 6 timers soloklasse, den 9/6 2012.

Selve arrangementet var perfekt og der var en helt fantastisk stemning på stævnepladsen, der var højt humør og mange hjælpsomme hænder.

Ruten var EN DEL hårdere end man umiddelbart skulle tro ved et 24 timers arrangement, der var 3-4 store bakker der skulle forceres, et par steder hvor det gik meget ned af bakke, hvilket kræver en del teknik når benene begynder at blive trætte, desuden var der rødder og sten man skulle passe på.

Jeg havde vist hvad man kan kalde et blandet løb, jeg løb fra start ud i godt jævnt tempo og fik hurtig lavet afstand ned til mine konkurrenter i 6 timersklassen, jeg var flyvende, men alt kan hurtigt skifte, ved ca. 32 km fik jeg pga. for høj fart ned af bakke, trådt skævt på en rod, det gav et smæld og jag op i baglåret, jeg fortsatte, men måtte efter 3-4 km begynde at sætte tempo ned, det gjorde mig ingenting, da jeg vidste jeg var langt foran mine konkurrenter, men efter 36 km kunne jeg mærke den var tosset, smerten bevægede sig op i lænden, videre op i ryggen, turen begyndte at udvikle sig til et helvede, og jeg måtte virkelig kæmpe.

Ved 3 timer 36 minutter var jeg trods alt kommet over maraton distancen, en lille smule efter min plan men stadig ok. På ruten var der et ca. 40 cm trin hvor man skulle hoppe over en rod, på et tidspunkt fik jeg krampe i begge ben, da jeg skulle over, det har jeg godt nok aldrig oplevet før, føj den gør avs. Heldigvis var der flinke folk der hurtig hjalp mig ned og ligge, og fik strukket mine lægge ud, så op igen og se om jeg kunne komme i gang, det var hårdt og jeg må erkende at på dette tidspunkt, havde jeg rigtig meget lyst til bare at udgå, men fantastisk opbakning fra min kone og børn, og de andre 6 timers løberes hjælpere, fik mig videre, på dette tidspunkt var jeg klar over min første plads ville ryge, og jeg bare skulle kæmpe mig igennem. Ved 47 km var der masser af smerter i min lænd og på vej op i ryggen.

Jeg var nu overhalet af 2 af mine konkurrenter, og lå på 3 pladsen, løbet udviklede sig til ren overlevelse og bare en kamp for at holde alle 6 timer. Med lidt over en time tilbage, begyndte det at køre lidt for mig igen, men stadig med smerter i ryggen, og jeg havde svært ved overhovedet at bevæge min arme og overkrop. Da jeg på dette tidspunkt løb over mållinjen fik jeg melding om at jeg stadig holdt min 3 plads, og jeg besluttede mig for at kæmpe til det sidste….JEG SKULLE bare holde den, så med stærk vilje fik jeg kæmpet mig rundt i alle 6 timer, med en distance på 61,3 km, og en fin 3 plads.
Nu har jeg skrevet “konkurrenter” men jeg må sige at der blandt 6 timers løberne og deres hjælpere, hele vejen igennem var en fantastisk ånd og opbakning imellem hinanden, så konkurrenter er et helt forkert ord inden for ultra, vi blev da også enige om at vi klart skulle mødes til et løb igen. Hvilket jeg er sikker på vi gør her i 2013