lørdag den 17. august 2013

Der går alt for lang tid :(

Hej Igen

Der går desværre ALT for lang tid imellem jeg blogger, men alt for meget tryk på arbejdet, og min træning gør at tiden foran computeren bliver begrænset, og bloggen kommer i sidste række ;)

Jeg har nu kun 4 uger til de sidste forberedelser til 24 timersløbet i Greenå, træningen forløber perfekt, føler mig lidt træt i mine ben, men denne følelse havde jeg også inden 100 km ;) jeg ved at den sidste uge inden løbet skal mine ben nok blive friske. Lige nu gælder det om at få trænet og indstille min hjerne på at der skal løbes langt og jeg kan mærke fornemmelsen bliver bedre og bedre for hver løbetur ;)

Jeg har trænet rigtig meget det sidste stykke tid og jeg har blandt andet været ude og løbe natmarathon, med 7-800 højdemeter og som ekstra krydderi var der skybrud imens vi løb, dette var super fed træning, og giver mig en fornemmelse af hvor hårdt det kan være at løbe i nattetimerne, jeg løb dog med ok overskud ;)

Jeg forsøger at træne lidt langsommere end normalt, men har meget svært ved at holde mit tempo nede når jeg løber alene, og jeg skal virkelig koncentrere mig når jeg løber, for ikke at løbe mig træt.

Jeg glæder mig til næste weekend der skal jeg ud og træne nat igen, denne gang på helt fladt underlag, men giver mig muligheden for at afprøve noget energiindtag, jeg håber lidt jeg kan holde mig igang i 12 timer, dog uden at presse mig selv, kun for at holde kroppen igang ind over natten ;)

I dag skal jeg ud på en lang men helt rolig løbetur, bliver skønt at komme ud ;)