onsdag den 24. april 2013

endnu en lille tur

I dag har jeg endnu engang været ude på en lille løbetur, det bider stadig lidt i lårmusklerne, men det betyder intet, svæver stadig en smule efter weekendens fantastiske tur;)

Og dog alligevel sidder jeg og tænker det hele igennem, og jo mere jeg tænker over det, jo mere bliver jeg klar over at jeg sagtens kan gøre dette meget bedre. Jeg må til meget nøje at overveje hvor jeg skal gribe min træning ad, for jeg sætter mig nu nye mål og jeg er sikker på de ikke er helt uopnåelig, men det kræver viljestyrke og at jeg bliver knivskarp med min kost.

Jeg tænker tilbage til weekenden og der var faktisk ikke et eneste tidspunkt hvor jeg følte jeg ville stoppe, ikke et eneste tidspunkt jeg tænkte at der var lang vej tilbage, ja selv ved 60 km tænkte jeg at der "kun" var et Marathon tilbage og da der manglede 4 km tænkte jeg "jamen nu har du allerede løbet 100 km", derfor er jeg sikker på at jeg har MEGET mere at give af endnu, og det skal selvfølgelig afprøves ;o)

Dagens løbetur blev på 6,7 km og med et snit på 4,34 pr. km. er jeg sikker på at allerede i næste uge er jeg klar til ny træning, der så skal være meget mere mål rettet ;)

tirsdag den 23. april 2013

Næste Mål

Her 3 dage efter løbet er mine ben stort set friske igen, ikke den store fart i dem men der er ikke så meget ømhed tilbage ;)

I går tog jeg en lille helt langsom løbetur på 7 km, det er hårdt og benene var ømme hele vejen, men sjovt nok efter et bad, føltes det som om mine ben løsnede sig og slappede mere af. Så arbejdsdagen i dag har været helt "normal".

Nu har jeg bestemt mig for at tage denne uge som en rigtig slap af uge og kun løbe lidt små ture, og ikke tænke på min kost. For fra næste uge af kører jeg skarp kost igen, og begynder langsomt at træne frem mod næste mål, præcis hvad næste mål bliver....jaaeee det tilgår ;)

lørdag den 20. april 2013

I Don´t stop when I´m tired, I stop when I´m DONE

Det kan jeg nu med rette sige ;o)

Første 100 km løb gennemført, og ja hvor skal jeg starte?

Kommer ind til fantastisk vejr og super stemning, og 100 procent klar...

Og hvor er det vildt, jeg blev sgu nummer 2, så nu synes jeg at jeg med rette kan kalde mig for ultraløber ;o)

At løbe 100 km er egentlig fuldstændigt ubeskriveligt, man lærer og mærker så meget omkring sig selv, og kriserne der kommer undervejs skal jo bare overstås, for så finder man ud af at man kan 100 % mere end man regner med og 200% mere end ens Mor tror man kan hehe.

Jeg lagde ud med et tempo der var en smule for hurtigt men det passede mig fint for det virkede mærkeligt at løbe langsommere, jeg var jo så klar over at tempo ville gå ned sådan ca. efter de 50 km, men jeg ville tage det som det kom ;)

De første 50 km er der ikke meget at skrive om, for løbet starter først rigtig efter de 50 km hvor fårene bliver skilt fra bukkene. Så jeg tror jeg starter ved de 50 km da jeg løb ud fra depot 1 og er kommet et lille stykke ned af vejen finder jeg ud af at jeg burde have benyttet toilettet, men vælger desværre at løbe videre, det resultere i en rigtig sur omgang (hver omgang er 10 km), jeg måtte flere gange stoppe og gå 10-20 meter og klemme ballerne sammen for ikke at få nogen "uheld" hehe, så jeg kæmper mig igennem de km der ligger mellem 50 og 60 km for så at hoppe på tønden da jeg når rundt, jeg vælger at bruge god tid for at blive helt færdig det koster mig lidt tid, men senere vil jeg mærker at det er givet godt ud ;) jeg løber ud igen og de næste par omgange ligger jeg skiftevis nr. 5 og 6 hvilket jeg er lykkelig og tilfreds med, men løbet udvikler sig pludselig og dette er jo præcis hvad der gør disse lange distancer spændende, 2 af løbets VIRKELIGE hurtige løbere udgår, pga af fejlvurdering af deres kræfter vil jeg tro, det gør så at jeg pludselig hopper op på en 3 plads for jeg har imellem tiden stresset ham der lå foran mig så han er "gået ned" så nu hvor der er 30 km tilbage for mig at løbe, ligger jeg lunt på 3 pladsen, denne placering kæmper jeg for at holde, det vil sig jeg giver alt jeg har i mig for at holde det højeste tempo jeg kan hele tiden, det gør jo så også at der kommer  kriser undervejs, kriser er at ens muskler bliver hårde som sten og ligger faktisk og går i kramper, men som rigtig ultraløber lader man sig jo ikke mærke af en smule kramper og trætte ben, så man bruger hovedet og siger til sig selv at man bare skal fortsætte, for selv om kroppen skriger at man skal stoppe glæder det bare om at fortsætte, for kramper...jamen de forsvinder jo igen hehe, det er sindsygt hårdt og man ligger hele tiden lige på grænsen ;o)
Min 3 plads er jo så lige pludselig ikke nok, og selv om jeg føler mig HELT færdig da jeg løber ud på sidste omgang, har jeg alligevel masser af kræfter til at sætte mere tempo på de sidste 5 km, det gør at jeg får overhalet ham der ligger nummer 2 og da jeg overhaler ham, går han helt ned og bliver overhalet af endnu en, nemlig min gode ven Patrick, så der kom lige to Næstved folk på skamlen, på 2 og 3 pladsen....sejt ;)



En kæmpe tak skal der lyde til min dejlige kone der kom ind da jeg manglede 30 km af løbet, det er bare lækkert når ens elskede støtter en, selv om man er lidt skør ;)... TAK SKAT...KYS og tak for billederne ;)

Lige nu sidder jeg med trætte ben, stolt og glad over at have gennemført, et veldisponeret ultraløb, en fornemmelse af at være "rigtig" ultraløber, og så en 2 plads med en tid der siger 9 timer 9 min. og 40 sek....sejt

I Don´t stop when I´m tired, I stop when I´m DONE :D

torsdag den 18. april 2013

Det var så sidste løbetur inden løbet på Lørdag, denne uge har været helt afslappet ;)

Mandag :
11.5 km med 5.13 i snit

Onsdag :
7 km roligt løb med diverse stop, bl.a. handle ind 4.51 i snit

Torsdag:
7 km rolig tur, hvor Marie var med på cykel ca. 5.10 i snit



Nu er der pakket og i morgen drager, Patrick og Jeg af sted til København, for på den måde at undgå stress og jag tidligt Lørdag morgen ;o) Hotelværelset er booket.

Jeg håber jeg har fået pakket det hele, tror ikke jeg går ned på energi, da der er fyldt godt op med energigels, tørret frugt, druesukker osv...tror det er lige før jeg slet ikke behøver at bruge de depoter der er opstillet ;o)

Glæder mig bare helt vildt, og jeg har i dag fået fortalt at en løbekammerat, kommer ind og siger hej mens jeg løber,(og MÅSKE tager han en omgang sammen med mig) hvor er det fedt med sådan en opbakning ;o)

I dag er der 77 til start på Lørdag hvoraf de 35 er til start på 100 km. Vejret siger 4-5 m/s solskin og 13 graders varme...pyha, det fås ikke meget bedre, jeg kan vist godt lægge hue og vanter af herhjemme :D

tirsdag den 16. april 2013

ventetiden

Jeg er allerede begyndt at finde ting frem som jeg skal have med, i går aftes løb jeg en kort rolig tur med Børges hurtigløbere, jeg har masser af energi der skal ud men jeg må jo passe på mine ben i denne uge ;o) turen blev 11,5 km med 5.13 i snit.

Idag har jeg været nede og købe lidt energigels som jeg synes jeg manglede, når jeg synes jeg har pakket det hele lægger jeg en liste op, med de ting jeg har pakket, jeg kommer i hvert fald ikke til at mangle noget hehe

vejr udsigten bliver der skævet til hele tiden, den ændre sig til gengæld også hele tiden, men umiddelbart lover de temperatur omkring de 10 grader (plus). Og så ligger vinden 6 m/s, og så er det fra overskyet til solskin...jeg tror ikke det kan gå helt galt, bare vi ikke får heldagsregn  ;o)

søndag den 14. april 2013

Lad det nu snart blive Lørdag

Så er det næste uge det går løst...kan næsten ikke vente ;o)

Denne uge har æret en rigtig slap af uge, med hensyn til træning, til gengæld har jeg haft travlt med at forberede messestand for min kone og hele weekenden går så med at holde messe, men det hele passer jo fint sammen da jeg jo alligevel skulle holde lidt igen med træningen..

Ugen er gået med :

Mandag:
Styrketræning og Crosstrainer

Tirsdag:
15.5 km med 4.22 i snit

Onsdag:
Styrketræning

Torsdag:
13.5 med 5.07 i snit

Fredag:
fri

Lørdag:
20 km med 4.52 i snit

Søndag:
20 km med 5.05 i snit

Altså lige knapt 70 km i denne uge, ikke så meget, men lige som jeg regnede med ;o) jeg er så Klar, føler ikke jeg kunne have gjort mere for at komme i form til 100 km, nu må det gerne snart blive Lørdag ;o)

Vejrudsigten siger lige nu:
En smule regn fra morgenstunden
vind 9-11 m/s
temperatur 10 grader

hmm det så bedre ud i går, jeg følger det nøje hele ugen, men så igen jeg kan jo alligevel ikke gøre noget ved det

Lad det nu snart blive Lørdag ;o)

torsdag den 11. april 2013

Mærkelig uge

Ja det er en mærkelig uge i denne uge.....

Jeg er på nedtrapning og det er heldigt da jeg har en travl uge ;o)

Jeg har været ude og løbe Tirsdag hvor jeg forsøgte at løbe lidt til, men synes det var svært at finde rytme og slappe af men fik da en ok tur på 15 km med 4.22 i snit og det var i hård blæst ;o)

I dag var jeg så ude på 13,5 km og det var i helt roligt tempo da noget af turen var med Børges hurtigløbere ;o) der var ro på helt vejen og det er længe siden jeg har haft så kort en tur i så roligt tempo hehe...den sluttede med 5.07 i snit

Jeg har masser af energi men desværre ikke meget tid i denne uge men de dage jeg ikke har løbet har jeg fået trænet en del styrketræning, og min kost er helt på sporet igen, hvilket også giver udslag i at jeg nu igen har 1 kilo mindre at slæbe på ;o)

Jeg er bare SÅ klar til at løbe CPH ultra 100  km. og kan næsten ikke vente til Lørdag i næste uge, ja det er rigtig, der er kun lidt over en uge til jeg skal løbe...wuhuuu jeg glæder mig

søndag den 7. april 2013

Sidste lange løbetur :(

Ja det var så det, nu er det slut med lange løbeture......

I hvert fald indtil 100 km om 14 dage ;o))

Har haft en super uge, der har ikke været så mange km, men der har været meget mere tempo på.
Desuden har jeg været i Vallensbæk og teste 10 km ruten der skal løbes på, når jeg skal løbe 100 km.
Endnu et kæmpe plus er jeg har mødt en anden vandvittig ultraløber her fra Næstved, så nu kan vi løbe sammen engang imellem ;o)

Mandag:
Fridag ;o)

Tirsdag:
15,5 km med 4.10 i snit

Onsdag:
Fridag ;o)

Torsdag:
8 km med 4.23 i snit
6,4 km med 5,26 i snit (løb med Børges hurtigløbere)
2,5 km med 4.15 i snit

Fredag:
10,4 km med 3.57 i snit wuhuu ;o)

Lørdag:
31,4 km med 5.01 i snit (5,15 i snit med diverse pauser/ depot) test af 100 km ruten

Søndag:
29,6 km med 5.01 i snit

Torsdag, Lørdag og Søndag er der desuden blev lavet styrkeøvelser ;o)

Det har været en fantastisk uge og jeg er sådan set klar til at løbe 100 km allerede nu, de næste uger skal jeg koncentrere mig om at restituere, tabe et par overflødige kg og toppe præcis på selve dagen

fredag den 5. april 2013

Korte hurtige ture

Ugen har indtil nu kun budt på korte ture, dvs. under 20 km ;o) samt et par fridage allerede.

Det kan jeg virkelig mærke i mine ben, de føles mere friske, og de korte hurtige ture bliver hårde på en anden måde end de lange rolige ture.

I dag ville jeg løbe en hurtig 10 km, og jeg lagde ud med at løbe km-tider på lige over 4 min, men ved 4 km efter den seje bakke op af ringvejen (lidt over en km) hvor jeg havde en tid på 4.16 satte jeg højere tempo ned af bakke (lidt over en km) så var jeg under de 4 min og fortsatte det høje tempo, resten af vejen, de sidste 6 km var alle tider under 4 min :o)

Hele turen i dag 10,5 km endte med 3.57 i snit, altså endelig en 10 km på under de 40 min igen ;) det er godt nok længe siden jeg har været under 40 min, dejligt at få løbet noget tempo igen.....

Lige nu glæder jeg mig til i morgen hvor jeg skal ud og teste 100 km ruten sammen med en anden 100 km løber ;o)

onsdag den 3. april 2013

Sundhedstjek

Idag var jeg med i Befolkningsundersøgelsen her i Næstved, nu kan jeg bare vente lidt på resultatet, umiddelbart så det hele fornuftigt ud...meeen skal da lige have fedtprocenten lidt ned hehe har levet for godt her det sidste lange stykke tid. Nu må jeg lige tage mig sammen de sidste uger inden CPH ultra..............

Løbeturen igår var fantastisk og gav mig et lille ryk i den rigtig retning igen, jeg var ved at være lidt "træt" af de lange "langsomme" ture og trængte til en tur med mere tempo.

Derfor lod jeg ryksækken ligge hjemme og gave den næsten fuld skrald hele turen, som blev 15 km, jeg havde km-tider der lå lige under 4 min pr. km. hvilket er meget fint og viser mig der stadig er en smule tempo i benene endnu, selv om jeg har trænet mange lange ture.
Turen blev 15,5 km og med 4.10 i snit pr. km er jeg meget tilfreds.

Nu glæder jeg mig til ugens løbeture og det høje kmtal om ugen bliver skruet stille og roligt ned frem mod den 20 April ;o)