Kampen for en medalje

Ja skulle jo ud og løbe langt idag, og heldigvis var der Fredskov marathon, det hjælper lidt at der er nogen og løbe med på de lange ture, og dejligt at se jeg ikke er den eneste der er tosset i hovedet med løb :o)

Planen blev en 50 km, så derfor løbe jeg hjemmefra i god tid og nåede lige at løbe 4,5 km inden jeg var fremme ved start.
Det var nu 3 gang jeg skulle deltage i Fredskov marathon og mit marathon nr 11, som altid er disse små cannonball marathons super hyggelige og der er super stemning blandt de få der stiller op. Idag blev starten lige udskudt 5 min fordi vi skulle vente på et par svenskere (der selvfølgelig var kørt helt fra Sverige) der var kørt forkert, det gør jo ingenting ved sådan et lille hyggeligt løb.
Jeg er jo total nybegynder med hensyn til marathon løb når jeg kigger rundt i startfeltet sådan en dag, folk løber rundt som boblere(tæt på 100 marathon), og andre med både to og tre stjerner på løbetrøjen(1 stjerne 100 marathon, 2 stjerner 200 marathons osv. ) Og der kommer jeg med mine 11 marathons hehe...men stemmingen er bare rigtig hyggelig og man bliver hurtig budt velkommen.
Idag løb jeg sammen med Michael, som løb nr 93 idag, ham løb jeg også med i sidste uge så vi kendte jo ligesom hinandens tempo. Sidst vi løb sammen havde jeg overskudet...dette var IKKE tilfældet idag, jeg er lykkelig over Michael gad trække mig rundt idag.
Allerede ved 2 omgang følte jeg trætte ben, tempoet kunne vi dog holde i 4 omgange, hvorefter jeg blev nød til at sætte tempoet ned, mine ben var bare sindsygt trætte, og jeg måtte kæmpe oppe i mit hovedet for at kunne fortsætte, jeg havde rigtig svært ved overhovedet at overskue de sidste to runder.
På sidste runde måtte jeg lige kort ned og gå et par gange da mine ben var tæt på at gå i krampe, men jeg kom rundt, og denne medalje var en der skulle kæmpes for, men jeg fik den da :o)

Selv turen idag har jo egentlig været perfekt træning 50 gode km med 5.11 i snit, og der er da blevet trænet løb med trætte ben og jeg har bevist over for mig selv at selv om benene er trætte, ja så er det bare at fortsætte, for man kommer jo i mål ;o).

Nu skal der bare slappes af, og bages sammen med min lille datter wuuhuuu